Kong Frederik og dronning Mary mindes Holocaust-ofre på dybt rørende vis
Den store og historiske markering og mindeceremoni i forbindelse med 80-året for befrielsen af Auschwitz, en af de mest berygtede koncentrations- og udryddelseslejre fra Anden Verdenskrig, sluttede på dybt rørende vis med lystænding for Holocaust-ofrene.
Således tændte Holocaust-overleverne først og derefter kongelige samt stats- og regeringschefer fra hele verden på symbolsk vis lys sidst i ceremonien til minde om de mange ofre for Holocaust.
Kong Frederik og dronning Mary satte et lys lige efter Hollands kong Willem-Alexander og dronning Maxima med prinsesse Amalia, og kong Charles.
Derefter kom blandt andre Spaniens kong Felipe og dronning Letizia, Belgiens kong Philippe og dronning Mathilde, Sveriges kronprinsesse Victoria, Norges kronprins Haakon og Luxembourgs arvestorhertugpar.