![Dronning Anne-Marie og Nikolaos](https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-28/20240927_HAN4159-%281%29.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Nu reagerer Pavlos på den fantastiske nyhed i familien: Jeg er meget lykkelig
![Pavlos og dronning Anne-Marie](https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-29/20240927_HAN3425-%282%29-%281%29.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
For få dage siden bekræftede den græske kongefamilies kommunikationsafdeling overfor BILLED-BLADET, at dronning Anne-Maries søn, Nikolaos af Grækenland, 55, skal giftes med Chrysi Vardinogianni.
Nu reagerer dronning Anne-Maries ældste søn Pavlos på sin yngre brors store lykke og det kommende bryllup.
Til det græske tv-program "To Prôino" har Pavlos, der i disse dage er i Grækenland, udtalt sig, og han glæder sig meget over, at hans bror skal giftes.
- Jeg er meget lykkelig for, at min bror skal giftes. Jeg tror, han er meget glad, siger Pavlos blandt andet i indslaget på græsk tv.
Ifølge flere græske medier som Protothema er brylluppet nært forestående, og vielsen finder angiveligt sted den 7. februar i Agia Marina Kirken i Athen-forstaden Ekali.
![Dronning Anne-Marie og Nikolaos](https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-28/20240927_HAN4159-%281%29.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)