Henrik Møllgaard og familien har fået ny hund: Sidst de flyttede til Paris, skete noget tragisk
Henrik Møllgaard og familien blev i begyndelsen af 2024 beriget med et nyt familiemedlem.
Da kom hundehvalpen Vera ind i deres liv.
Familien har tidligere haft hund, men i et par år har de altså ikke haft et firbenet medlem.
Snart står Henrik Møllgaard, hans kæreste Christina og deres to døtre Viola og Augusta over for et stort skifte.
Han skal nemlig være assistenttræner i den franske klub PSG, og familien flytter derfor til Paris.
En by, de tidligere har boet i, da Henrik Møllgaard spillede to år i klubben.
Når familien flytter til Frankrig, skal hunden Vera selvfølgelig med. Og så krydser familien fingre for, at der går hende bedre end deres tidligere hund.
- Vera skal også med til Paris. Vi mistede vores første hund dernede. Den spiste rottegift. Det prøver vi at se, om vi ikke kan gøre bedre den her gang, fortalte han med et glimt i øjet.
- Det har været godt at få hende. Vi havde svoret, at vi ikke skulle have hund igen, men så alligevel skete det, og det har været godt. Man kan undre sig over, at vi har kunnet klare os uden, uddybede han.
Henrik Møllgaard og familien vinkel farvel til hjemmet i Aarhus i løbet af sommeren 2025.
Den 40-årige håndboldspiller lægger derfor også håndboldskoene på hylden, når denne sæson er ovre, fordi han netop begynder stillingen i PSG i næste sæson.