30. jan. 2025
Af Christinna Braun

Ole Neumanns samlever om sejlivet rygte: Det har intet på sig

Ole Neumann.
Ole Neumann.
Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix og Poul Petersen/Ritzau Scanpix
Ole Neumann, som spillede ”Lille Per” i ”Far til fire”-filmene, døde den 25. januar.

Hvem husker ikke det bedårende ansigt og de klareste blå øjne?

”Lille Per” var bare charmerende, og med sin lille tophue tog han danskerne med storm.

Nu er den originale ”Lille Per” ikke mere.

Ole Neumann, som spillede Per i de første otte film, døde den 25. januar. Han blev 77 år.

Det oplyste hans samlever, Manja Jurkowsky, til Ekstra Bladet.

- Han var fra hjertet et helt fint menneske. Ole og jeg var soulmates, så det er ubeskriveligt for mig. Det er noget, men kun møder én gang, sagde hun til Ekstra Bladet.

Til SE og HØR sætter Manja Jurkowsky flere ord på tabet, og så afliver hun et af de mest sejlivede rygter, der har været om Ole Neumann.

Gennem årene har der været rygter om, at Ole Neumann skulle have levet et hårdt liv med stoffer og alkohol.

- Det har intet på sig. Han afskyede stoffer og alkohol. Når andre drak en øl, så tog han en kop kaffe, forklarer Manja Jurkowsky om Ole Neumann.

Læs mere om: