
May Lifschitz skal til bal hos kongeparret: Må skynde sig hjem fra udlandet

Det var en stor overraskelse for May Lifschitz, da hun fik en invitation fra kong Frederik og dronning Mary.
Hun er nemlig blevet inviteret til bal på Christiansborg Slot 28. februar.
Kong Frederik og dronning Mary har inviteret kendte fra kulturlivet til en festlig aften på slottet.
Skuespilleren May Lifschitz fortalte lørdag aften, da BILLED-BLADET mødte hende til Robert Prisen, at hun kommer hjem kort tid før fra Argentina.
- Jeg kommer hjem dagen inden. Så det er bare direkte afsted til bal, siger May Lifschitz og tilføjer:
- Det er er jo en kæmpe drøm, der går i opfyldelse. Når man kommer fra et land som Argentina, som har lidt udfordringer, og når man så kommer til et land med et monarki, så er det stort, forklarer hun.
May Lifschitz fortæller, at hun til ballet er ved at få syet en kjole af designeren Jesper Høvring, og hun glæder sig enormt meget til at bære den og krydser fingre for, at den når at blive klar.
