2. feb. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Fantastisk overraskelse midt under VM: Rasmus Lauge skal være far igen

Rasmus Lauge 
Rasmus Lauge
Foto: Jesper Sunesen
Rasmus Lauge kan foruden VM-succesen glæde sig over at skulle være far igen.

Rasmus Lauge har haft et fantastisk VM med masser af flotte aktioner på banen, og søndag sluttede det hele af med en VM-guldmedalje.

Braget mod Kroatien blev fulgt af tusindvis af håndboldfans i Unity Arena i Norge, og blandt dem var flere af spillernes kærester og hustruer.

Blandt andre havde Rasmus Lauge dejlig opbakning fra sin hustru, Sabrina.

Hun og den 33-årige håndboldspiller har mere end en flot slutrunde at glæde sig over, for inden længe skal de være forældre igen.

Det var nemlig tydeligt at se, at Sabrina under den rød/hvide trøje havde en gravid mave, og efter kampen bekræftede Rasmus Lauge det, der tydeligt kunne se.

Strax:Billedet er sendt direkte fra kameraet. Derfor er det ikke billedbehandlet.
Foto: Kaspar Wenstrup

- Det bliver til juni en gang. Vi skal have en pige, afslørede håndboldspilleren, der havde masser af roser til overs for sin hustru, Sabrina, som er en stor støtte for ham.

- Det betyder altid alverden. Hvis ikke jeg havde støtten derhjemmefra, kunne jeg ikke gøre det. Hun og mine børn betyder alt, og at tage en måned ud af kalenderen for at lave det, jeg elsker, og efterlade børn og hustru derhjemme, er megahårdt, men det kan jeg kun gøre, fordi hun holder skansen derhjemme.

Hun og Rasmus Lauge er i forvejen forældre til Freja på syv og Noah på fem år. De kan snart se frem til at få en lillesøster.

Strax:Billedet er sendt direkte fra kameraet. Derfor er det ikke billedbehandlet.
Foto: Kaspar Wenstrup

Læs mere om: