![Kronprins Christian](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-03/20250101_HJP5195-1-2-%281%29.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Kronprins Christian får travlt i dag: Majoren byder på detaljer om den første dag på kasernen
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Hvad skal der ske på kasernen i Slagelse for kronprins Christian og hans nye soldaterkammerater den første dag og i dagene, der følger? Det kan major Lasse Galsgaard-Olsen svare på bedre end de fleste.
– Den allerførste dag og den første uge bliver jo lidt en omvæltning for alle. De kommer fra hver deres civile liv, uddannelser, jobs, hvad de nu måtte have lavet, indtil de fik deres indkaldelsesnummer. Første dag kommer til at gå med registrering. Hvem er mødt op, og er der sket noget, siden man er blevet indkaldt? Så skal de iklædes. De får en del materielgenstande. De skal have uniform, støvler, rygsække og vest, så de kan gennemføre hele den militære uddannelse, siger regimentets stabschef blandt andet til BILLED-BLADET, og han har meget mere at fortælle om den første uge for de værnepligtige.
![Major Lasse Galsgaard-Olsen](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-03/20250127_JSU7085.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
![Kronprins Christian](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-03/20250101_HJP5195-1-2-%281%29.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Kronprins Christian skal gennem fysisk basistest
– Så skal de igennem en fysisk basistest, muskelprøve, løbeprøve, og så starter de i den første uge med at lære om ”livet som soldat”. De skal lære, hvordan det er at være på en garnison som denne. Hvordan henvender vi os til hinanden? Hvordan indgår man i den gruppe, man nu er kommet i? Hvordan læser man ugeprogrammet, hvor er de forskellige steder, og hvad hedder de forskellige materielgenstande, der nu står, at man skal være klar i på et eller andet tidspunkt? De skal lære om forhold, om militær og sikkerhed. De skal også lære, hvordan man kommer hurtigt gennem cafeteriet – hvordan fungerer kassen, hvordan fungerer menuen? Hvor kan man henvende sig, hvis man kommer til skade, eller hvis man bliver syg eller mister noget? Hvem er min nærmeste foresatte? Det kommer den første uge til at gå med, lyder det fra major Galsgaard-Olsen, der også fortæller lidt om indkvarteringen for de nye værnepligtige i videoen til denne artikel.
![Kronprins Christian](https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-26/20241225-MR-Kongefamilien---Pressefotograf-Mikael-Rieck_29-%282%29-%281%29.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
![Kronprins Christian](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-03/20250101_HJP5195-1-2-%281%29.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)