5. feb. 2025
Af Karina Didriksen

Lene Beier og Anders tog en egoistisk beslutning, da de ikke kunne holde tanken ud

Lene Beier og ægtemanden Anders.
Lene Beier og ægtemanden Anders.
Foto: Jesper Sunesen
Tv-værten Lene Beier og ægtemanden Anders kastede sig ud i deres livs eventyr, da de købte et hotel i Østrig.

Lene Beier og hendes mand, Anders Beier, elsker at have mange bolde i luften og at kaste sig ud i nye projekter.

Lige nu udlever parret deres livs eventyr som hotelejere i Østrig, hvor de er flyttet ind på Hotel Edelweiss i Itter med deres to sønner, 16-årige Arthur og 13-årige Otto.

De kunne ikke holde tanken ud om at sidde fast i hamsterhjulet hjemme i Danmark, så nu er den mangeårige hoteldrøm endelig blevet til virkelighed.

- På mange måder har det også været en egoistisk beslutning, for vi har jo valgt at gøre det her, fordi vi ikke gider at have en ensformig hverdag, erkender Lene Beier over for BILLED-BLADET og fortsætter:

- Hverken Anders eller jeg vil have en fast hverdag, hvor man kommer hjem fra arbejde, sætter sig i sofaen, kigger på hinanden og siger ”hvad skal vi se i aften, skat”. Det ved vi godt, at det kan vi ikke.

Den 47-årige tv-vært og hendes mand ligner hinanden, når det handler om at holde sig beskæftigede.

- Vi er ikke særligt gode til en ensformig hverdag. Vi skal helst have gang i noget og kan ikke bare sidde og trille tommelfingre, fastslår Lene Beier, mens Anders indskyder:

- Nej, gentagelser er ikke vores stærke side!

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-29/20250107_JSU9642.jpg
Lene Beier, ægtemanden Anders og sønnerne Otto og Arthur.
Foto: Hanne Juul

”Beier på Alpehotellet” har premiere torsdag d. 6. februar på TV 2 Fri. Her vises de første to afsnit.

Mere om: