3. feb. 2025
Af Luise Marie Bekker, Majken Munk

Landsholdsspiller afslører: Det skal der ske efter fejringen på Rådhuspladsen

Fejring på Rådhuspladsen.
Fejring på Rådhuspladsen.
Foto: Lars H. Laursen
Der går praktik i den, inden der er dømt mere fest for håndboldherrerne.

Det danske guldhold er blevet fejret for fuldt skrald på Københavns Rådhus.

Det blev til kæmpe hæder på balkonen og tale fra selveste kongen.

Næste skridt på dagsordenen har ifølge Lukas Jørgensen mere praktisk karakter:

- Vi skal have tjekket ind, for vi har jo en del kufferter med i løbet af sådan en måned, som skal smides ind på værelserne. Så kan det være, man lige skal tage et bad, eller hvad man nu har brug for, inden vi skal ud at spise, fortæller han til BILLED-BLADET.

Giver den gas igen

Og så går der fest i den igen, siger han:

- På et tidspunkt skal vi i sådan en sjov sightseeingbus videre, inden vi skal ud at give den gas.

Natklub Søpavillonen har inviteret dem til fest.

Nikolaj Jacobsens lillebror, Simon Frank, ejer da også netop denne natklub.

Lukas Jørgensen sætter lidt ord på, hvad der sker efter i dag:

- Jeg vågner nok i morgen til tømmermænd. Og så har jeg et døgn, inden jeg møder ind til træning i Tyskland. Det bliver ikke til så meget afslapning...

Læs mere om: