6. feb. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Familiekomsammen før brylluppet: Dronning Anne-Marie var omgivet af sine børn

Dronning Anne-Marie
Dronning Anne-Marie
Foto: Hanne Juul
Der er lagt op til en fantastisk kærlighedsfest i Athen i Grækenland fredag sen eftermiddag dansk tid. Dronning Anne-Marie og familien har nydt dagene op til Nikolaos og Chrysi Vardinogiannis bryllup. Vi sender live fredag fra klokken 16.00, når der er royalt bryllup i Athen.

Dronning Anne-Marie var med, da hendes søn Nikolaos og hans Chrysi Vardinogianni var til generalprøve på deres fredagsbryllup allerede onsdag formiddag i den græske hovedstad Athen.

Anne-Marie var ved den lille smukke kirke Sankt Nicholas Ragavas omgivet af sine børn Nikolaos, Pavlos og Theodora.

Theodora, Anne-Marie og Nikolaos
Theodora, Anne-Marie og Nikolaos
Foto: Hanne Juul

Dronning Anne-Marie nød at være på besøg i kirken

Det var tydeligt på billederne fra reportagen i Hello.gr, at dronning Anne-Marie nød besøget til kirken, hvor Nikolaos og Chrysi Vardinogianni skal giftes fredag klokken 17.00 dansk tid.

BILLED-BLADET sender live fra Sankt Nicholas Ragavas-kirken fra klokken 16.00 fredag, når de første venner og siden den nære familie og brudeparret ankommer til kirken ved foden af Akropolis.

Du kan se dronning Anne-Marie og familien ankomme i galleriet herunder:

Nikolaos de Grece og familien ankommer til generalprøven inden brylluppet

Læs mere om: