6. feb. 2025
Af Maria Hoang

Bruden har valgt særlig designer: Er favorit hos en anden royal

Chrysí Vardinogianni og Nikolaos de Grece.
Chrysí Vardinogianni og Nikolaos de Grece.
Foto: Papadakis Press/MEGA
Ifølge et græsk medie har Chrysí Vardinogianni valgt en græsk designer til at kreere sin brudekjole.

Når Nikolaos de Grece og Chrysí Vardinogianni fredag bliver viet i Skt. Nicholas Ragavas-kirken i Athen, er bruden uden tvivl klædt i en bjergtagende brudekjole.

Ifølge Hello! Magazine, der har et græsk søstermedie, kommer Chrysí Vardinogiannis brudekjole til at være designet af den græske designer Christos Costarellos.

Costarellos har en hel brudelinje, som man blandt andet kan beundre på deres Instagram-profil.

Chrysí Vardinogianni er ikke det eneste højprofilerede ansigt, der bliver gift i en brudekjole fra Costarellos.

Da Boris Johnson blev gift i 2021, bar hans brud Carrie nemlig en kjole fra Costarellos.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-06/000_9B28PT-5040x3360ma.jpg
Carrie og Boris Johnson blev gift i maj 2021.
Foto: Rebecca Fulton/AFP/Ritzau Scanpix

Favorit hos Meghan

Hertuginde Meghan har også tidligere betegnet den græske designer som værende en favorit hos hende.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-06/20241205-063900-6-5500x3506ma.jpg
Hertuginde Meghan er også fan af Costarellos.
Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

I 2016 blev hendes karakter i serien "Suits" gift, og her fortalte hun om sin drømmebrudekjole til magasinet Glamour.

– Jeg foretrækker personligt brudekjoler som er finurlige og romantiske. Delphine Manivet og Christos Costarellos er mine favoritter på grund af deres unikhed og skønhed, udtalte hun dengang.

Royal favorit

Costarellos er også en favorit hos hollandske dronning Maxima, der bar en smuk vinrød kjole fra den græske designer, da der i december 2023 blev holdt statsbanket i forbindelse med statsbesøg fra Sydkorea.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-06/23347012450986-3703x5984ma.jpg
Kong Willem-Alexander og dronning Maxima til statsbanket i december 2023.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix

Jordans kronprinsesse Rajwa bar også en blå kjole af Costarellos, da hun blev forlovet med kronprins Hussein.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-06/20240411-103718-4-3446x5169ma.jpg
Parret blev forlovet i august 2022.
Foto: Balkis Press/Abaca/Ritzau Scanpix

Læs mere om: