6. feb. 2025
Af Malan Joensen

Trist nyhed: Tidligere minister Peter Christensen er død

Peter Christensen til nytårstaffel på Amalienborg 1. januar 2016. 
Peter Christensen til nytårstaffel på Amalienborg 1. januar 2016.
Arkivfoto: Birger Storm
Peter Christensen var tidligere folketingsmedlem samt skatte- og forsvarsminister for Venstre. Han er død efter længere tids sygdom.

Torsdag aften kom den triste nyhed om, at det tidligere folketingsmedlem samt skatte- og forsvarsminister for Venstre Peter Christensen er gået bort.

Det oplyser familien til flere medier, deriblandt TV 2 Østjylland.

Peter Christensen blev 49 år og sov stille ind i hjemmet efter længere tids sygdom.

Peter Christensen var i Folketinget frem til 2015 og blev gift med TV 2-vært Josefine Kofoed i 2016 i Holmens Kirke. De fik i 2018 en søn.

Peter Christensen efterlader sig også to børn fra et tidligere forhold.

Ifølge DR var Peter Christensen indtil sin død ansat som direktør i organisationen "Aktive Ejere", hvor hans chef var den tidligere politiker Henrik Sass Larsen.

Mere om: