![Prinsesse Benedikte og prinsesse Alexandra](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-07/_HAN1338-%282%29-%281%29.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Danske kongelige gjorde lykke på udebane: Prinsesse Benedikte fik publikum til at juble
![Prinsesse Benedikte](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-09/20250207_HJP9318-%281%29.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Der var stor interesse for det royale vintgerbryllup i den græske hovedstad Athen fredag aften med Nicolaos de Grece og Chrysi Vardinogianni hovedrollerne.
Naturligvis fik brudeparret masser af opmærksomhed fra de mange tilskuere ved kirken og fra alle de store græske medier, som var mødt op med kamerahold og reportere.
Men der var bestemt også fokus på de udenlandske kongelige, som var kommet til Grækenland i anledning af kærighedsfesten i Sankt Nicholas Ragavas kirken.
Alle glædede sig til at se, hvem der repræsenterede den danske kongelige familie til vielsen.
![Prinsesse Benedikte og prinsesse Alexandra](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-07/_HAN1338-%282%29-%281%29.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Prinsesse Benedikte gjorde lykke
Da prinsesse Benedikte ankom til kirken, vakte det jubel blandt de mange lokale, som var kommet til kirken for at følge med i ankomst og afgang.
Også de mange græske mediefolk kaldte ivrigt på Benedikte, som for mange grækere bliver til "Benedikti".
Prinsesse Benediktes ankomst var et hit, og hun var tilmed i godt selskab med sin datter prinsesse Alexandra og sin søn prins Gustav samt svigerdatteren prinsesse Carina, hvilket bare gjorde det hele endnu bedre.
![Prinsesse Benedikte med Alexandra, Gustav og Carina](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-09/20250207_HAN1223.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Også ved afgangen fra kirken blev der kaldt på de danske kongelige, som man var så glade for at se i den græske hovedstad.
![Prinsesse Benedikte og prinsesse Alexandra](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-09/20250206_HAN0159.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Allerede aftenen før brylluppet var mange lokale fotografer begejsstrede over at se Benedikte og hendes datter ved Hotel Grande Bretagne i Athen, hvor de danske kongelige boede, mens de var i Grækenland.
![Prinsesse Benedikte og prinsesse Alexandra](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-07/20250206_HAN0167-%281%29.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)