13. feb. 2025
Af Karina Didriksen

Først rettede de kritik, så fortrød de: Nu er der nyt om omstridt Røverkøb i provinsen-afsnit

Kamilla og Jonas med Line Franck i "Røverkøb i provinsen".
Kamilla og Jonas med Line Franck i "Røverkøb i provinsen".
Foto: Koncern TV/DR
Parret Kamilla og Jonas, som medvirker i ”Røverkøb i provinsen”, fik deres program trukket tilbage efter kritik, men nu er det endelig tilbage.

I starten af januar kunne de danske tv-seere glæde sig til at se DR’s helt nye boligprogram ”Røverkøb i provinsen”.

Hele sæsonen på seks afsnit blev lagt op til streaming på DRTV – men det blev en kort fornøjelse.

Pludselig rettede et af de medvirkende par kritik overfor programmet, og det resulterede i, at DR valgte at fjerne hele programrækken fra DRTV for at se dem igennem for eventuelle fejl.

Det skyldtes, at parret Kamilla og Jonas ikke mente, at den fulde sandhed fremgik af programmet.

Det lød som om, at ejendomsmægler Line Franck havde fundet det hus på Langeland, som de valgte at købe, men i virkeligheden var det parret selv, der havde fundet huset.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-10/DRJonasKamillaAfsnit6.jpg
Jonas og Kamilla i "Røverkøb i provinsen".
Foto: Koncern TV/DR

Efterfølgende trak Kamilla og Jonas i land og undskyldte for al den ballade, som deres kritiske udtalelse havde været med til at skabe.

Her understregede de, at ikke har noget udsætte på samarbejdet med DR og produktionsselskabet.

En måned senere kan det omstridte afsnit af ”Røverkøb i provinsen” nu endelig ses igen.

Det blev tilgængelig på DRTV torsdag morgen, og torsdag aften den 13. februar sendes programmet på DR1 kl. 20.00.

Det er det sjette og sidste afsnit af denne sæson af ”Røverkøb i provinsen”.

Mere om: