Medina om invitation fra dronning Mary og kong Frederik: Overvejede at takke nej
Medina er en af de heldige kulturpersonligheder, der har fået en helt særlig invitation med posten.
Hun er nemlig en af dem, der blevet inviteret til aftenselskab for kunst og kultur på Christiansborg Slot, som afholdes den 28. februar.
Det afslører "Ensom"-sangerinden i et interview med Børsen.
Men invitationen var dog ikke noget, som fik Medina helt op at ringe.
Hun overvejede nemlig at takke nej til tilbuddet.
- Lige da jeg fik invitationen, vidste jeg faktisk ikke, om jeg havde lyst. På grund af sidste gang, der tog glæden ved det fra mig. Jeg er dog også stolt og glad for at blive inviteret, så jeg har besluttet mig for at komme, fortæller Medina til Børsen.
Medina henviser til 2016, hvor hun også var inviteret til aftenselskabet for kunst og kultur, hvor hun fik en ærgerlig oplevelse. Medina kom nemlig for sent til arrangementet, og det medførte, at Medina, og en række andre kendte personligheder, måtte vente i et rum på størrelse med et kosteskab, hvorefter hun kunne blive ført ned i Riddersalen.