12. feb. 2025
Af Pelle Rigtrup

Prinsesse fejrer fødselsdag: Frederik og Mary spiller en rolle i markeringen

Kong Frederik og dronning Mary.
Kong Frederik og dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Kong Frederik og dronning Mary spiller en rolle i markeringen af prinsesse Astrids 93-års fødselsdag.

Den 12. februar er en særlig dag i det norske kongehus.

Her har prinsesse Astrid fødselsdag, og ligesom man ser det i Danmark, er dagen fra morgenstunden blevet markeret på Instagram.

Det norske kongehus ønsker hende således tillykke med de 93 år, mens de til opslaget også har vedhæftet nogle billeder af prinsessen.

På det første billede kan man se fødselaren sidde med hunden Wilma, men hvis man bladrer lidt, dukker der pludselig danske kongelige op.

Både kong Frederik og dronning Mary har således også fundet vej til fødselsdagsopslaget.

Det er naturligvis ikke tilfældigt.

For i opslaget står der blandt andet, at prinsesse Astrid det seneste år har deltaget i en række statsbesøg, og billedet med Frederik og Mary på er netop taget, da det danske kongepar var på statsbesøg til Norge i midten af maj.

Du kan se opslaget og alle billederne i opslaget herunder.

Mere om: