17. feb. 2025
Af Helle Skram de Fries

Manden havde ét krav, da Nanna Brandt ville være graviditetsvært for Morten og Frederik

Frederik Haun, Nanna Brandt og Morten Kjeldgaard.
Frederik Haun, Nanna Brandt og Morten Kjeldgaard.
Foto: Kaspar Wenstrup.
Nannas mand, Frederik, var noget overrasket, da han blev præsenteret sin kones ønske om at bære Morten Kjeldgaard og Frederik Hauns børn.

- Først tænkte jeg ”Hvad”, fortæller Nanna Brandts mand Frederik i tv-serien ”Far, far & børn”, der har premiere mandag 17. februar på DR1. Afsnit 1 kan allerede nu kan ses på dr.tv.

Nanna Brandt med sin mand Frederik.
Nanna Brandt med sin mand Frederik.
Foto: Kaspar Wenstrup.

I serien følger vi realiseringen af Morten Kjeldgaard og Frederik Hauns drøm om at blive forældre sammen.

En drøm, der blev gjort til virkelighed, da skolelærer Nana Brandt, som de slet ikke kendte i forvejen, tilbød at bære deres kommende barn.

Morten Kjeldgaard og Frederik Haun.
Morten Kjeldgaard og Frederik Haun.
Foto: Kaspar Wenstrup.

Ét krav fra manden

Nannas mand Frederik blev overrasket over sin kones store ønske om at bære et barn for et homoseksuelt par.

- Det var specielt, men jeg sagde til Nanna, det er dit eget valg, fortæller Frederik i afsnit 1 af serien.

Han havde dog ét krav: Det skulle ikke være Nannas eget æg.

Med det krav var projektet okay for Nannas mand, der i programmet fortæller, at han naturligvis ikke kunne sætte sig ind i Nannas ønske om at være gravid, men at han accepterede det.

Hvis det var det, hun virkelig ville, støtte Frederik det hundrede procent.

Det lykkelige resultat er, at Morten Kjeldgaard og Frederik Haun i dag er forældre til tvillingerne Nora og Emma, der kom til verden 27. september.

Morten og Frederiks tvillinger Emma og Nora.
Morten og Frederiks tvillinger Emma og Nora.
Foto: Privat.

Mere om: