
Læs også
Manden afslører ukendt talent hos Oh Land
Fredag går det endnu engang løs, når TV 2 blænder op for de store liveshows i underholdningsprogrammet ”X Factor”.
Denne gang er alt dog ikke helt, som det plejer at være, da "X Factor"-dommeren Nanna Øland Fabricius – kendt som Oh Land – er gravid.
Mandag viste hun sin voksende mave frem til pressemøde på ”X Factor” forud for liveshowene.
Sangerinden afslørede sin graviditet, da hun mødte op til Robert Prisen for to uger siden.
– Vi skal have en sommerbaby, lød det fra ”X Factor”-dommeren, da hun troppede op på den røde løber.
Sammen med sin mand, Adi Zukanovic, venter hun nu sit tredje barn.
Hun har sønnen Svend fra et tidligere forhold, og i 2020 fik hun og Adi sønnen Ernst.