17. feb. 2025
Af Helle Skram de Fries

Morten og Frederiks graviditetsvært Nannas mand: Du er flot også med andres børn i maven

Frederik Haun, Nanna Brandt og Morten Kjeldgaard.
Frederik Haun, Nanna Brandt og Morten Kjeldgaard.
Foto: Kaspar Wenstrup.
Den 36-årige Nanna spekulerede på, hvad hendes mand ville synes om, at hun skulle være gravid med andres børn.

Da Nanna Brandt helt frivilligt valgte at tilbyde sig som graviditetsvært for influencer Frederik Haun og hans mand, ”Vild med dans”-stjernen Morten Kjeldgaard, havde hun naturligvis clearet det med sin mand, der også hedder Frederik.

Han var lidt overrasket over ideen, som han dog var helt med på, hvis det var det, Nanna gerne ville.

Nanna Brandt med sin mand Frederik.
Nanna Brandt med sin mand Frederik.
Foto: Kaspar Wenstrup.

Og det var det. Nanna og Frederik har selv to børn, sønnerne Vilfred og Hugo på otte og syv.

Så Nanna har prøvet at være gravid. Men denne gang var det med andres børn. Nemlig Morten og Frederik – samt æg fra en donor i USA.

Og så ovenikøbet med tvillinger.

Uh, du er flot

Da Nanna spørger sin mand, om han tror, han stadig vil synes, hun er lækker som gravid denne gang, er han ikke i tvivl.

- Jeg vil tænke ”Uh, du er flot – men nogen andres børn”, siger han med et grin i første afsnit af DR-dokumentaren ”Far, far og børn”, der siden morgenstunden 17. februar har kunne ses på dr.dk og sendes på DR 1 kl. 20.30 samme dag.

Nanna Brandt med sin flotte, gravide mave.
Nanna Brandt med sin flotte, gravide mave.
Foto: Privat.

Mere om: