
Læs også
Kong Harald om Ingrid Alexandras valg: Hun spurgte mig om lov først
Kong Harald har vist sig at være meget sportsinteresseret, og her er det især skisport, som han har en stor kærlighed til.
Når der afholdes VM i skisport i den norske by Trondheim, vil kong Harald da også deltage i begivenheden, som han har gjort flere gange før.
Det bekræfter det norske kongehus nu overfor norsk SE & HØR.
Kong Harald deltager dog ikke alene.
For dronning Sonja og kronprins Haakon vil også deltage under mesterskabet.
Ifølge SE & HØR vil kongefamilien være til stede under hele VM i Granåsen. Her skal de udover at deltage i åbningsceremonien også møde frivillige, atleter og deltage i andre aktiviteter i forbindelse med mesterskabet, lyder det.
VM i skisport løber af stablen 26. februar.