
Mand med kniv anholdt ved kronprinsesse Victorias hjem: Nu er der nyt

Det var en aften tilbage i begyndelsen af december, at der var uro nær kronprinsesse Victorias hjem i Stockholm.
Da bekræftede svensk politi, at de havde anholdt en bevæbnet mand, der opholdt sig i Hagaparken og som opførte sig mærkeligt.

Politiet fandt frem til, at han havde en kniv på sig.
Nu er der ifølge Expressen nyt i sagen.
For den 35-årige mand, der dengang blev anholdt, har fået sin straf.
Han er blevet straffet med seks måneders fængsel for at opholde sig i Hagaparken med kniv.
Der er tale om en portugisisk statsborger, som forklarede i retten, at årsagen til, han bar kniv var, at det var for at beskytte kronprinsessen.
Han var også i besiddelsen af en hammer, syl, to knive og en barberkniv ved anholdelsen, har politiet meddelt.
Den svenske kronprinsesse Victoria bor med sin mand prins Daniel samt deres to børn prinsesse Estelle og prins Oscar på Haga Slott, der omkranses af Hagaparken.
