
Kongehus bekræfter: Dropper rejse til Grønland

Grønland er og har været på manges læber i den seneste tid – også uden for Danmarks grænser. I Sverige følger man også med, og den udenrigspolitiske og højspændte situation betyder, at man for nu har valgt at droppe en tur til Grønland med royal deltagelse.
Tilbage i 2009 rejste kronprins Haakon, kronprinsesse Victoria og daværende kronprins Frederik sammen til Grønland, og ifølge svenske Expressens oplysninger har der været planer om at gentage rejsen – ifølge mediets oplysninger i det kommende forår.

Men de planer er nu droppet. Det bekræfter det svenske kongehus’ informationschef, Margareta Thorgren.
- Det har været en del af planlægningen, og det har i flere år været et ønske at gentage den bæredygtigheds- og miljørejse, som blev lavet med Danmark og Norge.
- Men med tanke på situationen med Grønland, som er i fokus lige nu, er det ikke aktuelt, udtaler hun til Expressen.
Forhåbningen fra hoffets side er, at man på et senere tidspunkt vil kunne gennemføre rejsen.
