22. feb. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Clara Tauson er klar til finalen: Vinder kæmpe millionbeløb uanset hvad

Clara Tauson
Clara Tauson
Foto: Altaf Qadri/AP/Ritzau Scanpix
Der er rigtig mange penge i tennissport, og uanset udfaldet af lørdagens finale kan Clara Tauson rejse hjem fra Dubai en hel del rigere.

Det er vist ikke for meget at sige, at Clara Tauson er kommet ind i en rigtig god vinderstime, og nu har hendes tennissucces ført hende hele vejen til finalen i WTA 1000-turneringen i Dubai.

Fredag kom hun sejrrigt ud af semifinalen, og lørdag eftermiddag gælder det så finalen mod tjekkiske Karolina Muchova.

Uanset udfaldet af kampen kan Clara Tauson se frem til at rejse hjem fra Dubai med rigtig mange penge på lommen. Der er nemlig enorme summer på spil, når de allerstørste spiller tennis, og det får den bare 22-årige Clara Tauson nu glæde af.

Ifølge Ekstra Bladet har pladsen i finalen sikret hende 2,5 millioner kroner, og skulle hun være så suveræn, at hun går hele vejen, vil yderligere 4,25 millioner kroner finde vej til Clara Tausons pengepung.

Den spændende finale spilles lørdag eftermiddag fra klokken 16.00.

Mere om: