2. mar. 2025
Af Karina Didriksen

Så du Lotte Andersens søn i Sommerdahl? Bruddet med hans kendte far knuste hendes hjerte

Lotte Andersen som Hanegaard i "Sommerdahl".
Lotte Andersen som Hanegaard i "Sommerdahl".
Foto: Henrik Petit/TV 2
”Sommerdahl”-stjernen Lotte Andersen var knust, da hun blev skilt fra sin søns far, som også er skuespiller.

Lotte Andersen troede, at hun havde fundet sit livs kærlighed, da hun forelskede sig i en skuespilkollega.

”Sommerdahl”-stjernen faldt pladask for den to år yngre skuespiller Kim Bodnia i starten af 90’erne og vidste med det samme, at han skulle være far til hendes barn.

Lykken var stor, da parret i 1993 blev forældre til sønnen Louis.

Kim Bodnia var en fantastisk far, og Lotte Andersen elskede deres familieliv. Men så blev hendes hjerte knust.

Kærligheden holdt desværre ikke, og ægteskabet endte i en skilsmisse. Det var en stor sorg for skuespilleren.

- Skilsmissen blev en brat afslutning, for da måtte jeg indse, at livet ikke altid er nemt og med fuld fart på. Det indeholder også fiaskoer, svigt og fejl. Livet viste sig fra en ny side, og det var et chok for mig, at det også kunne være sort og dystert, har Lotte Andersen fortalt ifølge Alt for damerne.

Hun var 37 år, da hun blev alenemor med Louis, og det tog hende lang tid at komme videre efter bruddet. Heldigvis har hun haft sønnen ved sin side.

Mor og søn i Sommerdahl

Den i dag 31-årige Louis Bodnia Andersen er gået i sine forældres skuespillerfodspor og har netop haft sin debut i ”Sommerdahl”.

Hans mor, Lotte Andersen, har i seks sæsoner spillet rollen som politiinspektøren Hanegaard, og i afsnit 4 og 5 dukkede hendes søn op i krimiserien.

Louis har spillet rollen som Charley, der var søn til den mand, der blev fundet dræbt. Og det viste sig, at han var mere indblandet, end man måske skulle tro.

Lotte Andersen og Kim Bodnias søn blev i 2019 færdiguddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København.

Her ses Louis Bodnia Andersen med sin far, 59-årige Kim Bodnia, til en premiere i 2012.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-20/BB-19235.jpg
Kim Bodnia med sin søn Louis Bodnia Andersen i 2012.
Foto: Hanne Juul

I dag har 61-årige Lotte Andersen for længst fundet kærligheden igen.

Hun er kæreste med den 11 år yngre Rasmus Møller, der arbejder som ledelses­konsulent. De har kendt hinanden i mere end 20 år.

Lotte Andersen og Rasmus Møller
Lotte Andersen og Rasmus Møller
Foto: Gregers Overvad

Mere om: