26. feb. 2025
Af Louise Rømer

Cynthia Erivo i guldjakke med fugle, plateau-pumps og sylespidse negle

Cynthia Erivo.
Cynthia Erivo.
Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix
"Wicked"-stjernen Cynthia Erivo var svær ikke at beundre, da hun deltog i en middag forud for Oscar-uddelingen.

Hvor skal man snart kigge hen, når man ser billeder af skuespilleren Cynthia Erivo fra den årlige Oscar-middag, der fandt sted tirsdag i Academy Museum of Motion Pictures i Los Angeles?

Den britiske skuespiller havde nemlig valgt et look med mange iøjnefaldende detaljer.

38-årige Cynthia var iklædt en guld-farvet frakke i et skinnende materiale med utallige broderede fugle. Dertil havde hun matchet et par tårnhøje grønne pumps med plateau.

Også Erivos negle var i en liga for sig. De sylespidse negle var blevet pyntet med massevis af funklende sten.

Hun er nomineret til en Oscar i kategorien "Bedste kvindelige skuespiller" for sin rolle som Elphaba Thropp i "Wicked". Uddelingen finder sted natten til mandag.

Cynthia Erivo.
Cynthia Erivo.
Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix
Cynthia Erivo.
Cynthia Erivo.
Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix

Mere om: