
Læs også
Det så du ikke på tv: Kong Frederik og dronning Mary slog sig løs på dansegulvet
Så festlig en stund - på nye billeder, som kongehuset har delt, kan man se kong Frederik ikke bare danse afsted med dronning Mary, men også kongeparrets gode veninde, Hella Joof, får en svingom af kongen.
Hella Joof og hendes mand Henrik Jepsen, kaldet Snit, var nemlig med i kongeparrets kvadrille, da der blev danset lanciers efter middag ved aftenselskabet for kunst og kultur på Christiansborg fredag aften.
Hella Joof og hendes mand er nære venner af kongeparret og kender hinanden, fordi kong Frederik har været i Frømandskorpset med Jepsen, der er læge.
I mere end 150 år er der blevet danset Les Lanciers ved Hoffets selskaber.
Den dag i dag er det fortsat en tradition, som holdes i hævd ved en række af Kongehusets arrangementer.