3. mar. 2025
Af Majken Munk

Anders Agger holder pause fra DR i 2025: Her er årsagen

Anders Agger
Anders Agger
Foto: Søren Jul Lamberth
Tv-vært Anders Agger har besluttet, at han holder en pause fra DR i hele 2025. Der er der en forklaring på.

For tiden er Anders Agger aktuel med endnu en sæson af hitprogrammet ”Indefra med Anders Agger”.

Her har han besøgt Sikringen i Slagelse over en periode på tre måneder, og det er blevet til fire afsnit om livet på den landsdækkende afdeling for de mest behandlings og plejekrævende psykisk syge.

Selv om det dog godt nok først fik premiere i 2025, holder Anders Agger faktisk en pause fra arbejdet på DR.

Det fortalte han, da han i efteråret gæstede podcasten ”Det, vi elsker” hos mediet Vi Elsker Serier.

- For to år siden tog jeg orlov og skrev en bog. Det gør jeg også igen her fra 1. januar. Det havde jeg aldrig troet, jeg skulle, fortalte Anders Agger i podcasten.

Anders Agger fortæller, at bogen skal handle om døden.

Han har tidligere skrevet en bog i samarbejde med fotografen Mingo, der handlede om kærlighed, hvor de har talt med en række par om kærligheden.

Anders Agger og fotografen Mingo
Anders Agger og fotografen Mingo
Foto: Søren Jul Lamberth

Nu skal makkerparret altså samarbejde om en bog om døden.

Foruden bogen har Anders Agger og Mingo også lagt planer for efteråret 2025, hvor de har aftaler om et foredrag, hvor han og Mingo skal tale om kærlighed og døden.

De skal besøge 13 kirker med foredraget, og der er flere af foredragene, hvis billetter er udsolgt.

Selv om han har orlov fra DR, ventes det dog, at han vil være at finde i en ny omgang ”Anne og Anders” på skærmen i løbet af 2025.

Makkerparret har besøgt Bhutan.

Mere om: