5. mar. 2025
Af Luise Marie Bekker

Vicki Berlin efter sin medvirken i Spillet: Modtager hadbeskeder

Vicki Berlin.
Vicki Berlin.
Foto: Mikael Rieck
Folk skriver til Vicki Berlin, at hun er klam og dobbeltmoralsk.

Det var været en hård omgang for Vicki Berlin at medvirke i "Spillet".

Det blev særligt evident, da hendes støtte i huset, Sofie Stougaard, røg ud i sidste uge - som den første, der ikke bare røg i kælderen.

I podcasten Skål Søster fortæller hun, at ikke alene vadede hun ind i det hus til det værste, hun kunne forestille sig - her på bagkant skal hun også se det udspille sig på tv.

Vicki Berlin: Råb det til dit tv

Og derudover skal hun lægge ører og øjne til alle de holdninger, seerne har fået til hende efter at have set programmet, der ifølge Vicki selv er klippet til atomer.

Der er folk, der tager sig tid til at sætte sig ned og skrive alverdens ting om hende - til hende!

- Jeg får rigtig mange grimme beskeder i min indbakke om, hvor meget folk hader mig. Og det er hårdt. Det er så hårdt! Der er selvfølgelig også søde beskeder, men det er altid dem, der hader, der råber højst. Og det er så mærkeligt, folk har brug for at skrive, at jeg er dobbeltmoralsk og klam. Råb det til dit fjernsyn! siger hun i Podcasten.

Mere om: