4. mar. 2025
Af Louise Rømer

Pernille Rosendahl afslører: Udgiver personlig bog

Pernille Rosendahl og Kristian Jensen.
Pernille Rosendahl og Kristian Jensen.
Foto: Martin Høien
Sangeren Pernille Rosendahl debuterer som forfatter i september, hvor hendes biografi udkommer.

Vi kender hende som sangeren med den kraftfulde og samtidig følsomme stemme, men nu kan Pernille Rosendahl snart skrive endnu en titel på sit cv.

Til september udkommer hendes biografi "Lille kæmper" på forlaget People's.

Den debuterende forfatter har afsløret den store nyhed på Instagram.

"Kære venner, til september udkommer min første bog - ønsk mig held og lykke", skriver Pernille.

"Lille kæmper" bliver beskrevet således af forlaget:

"I "Lille kæmper" beskriver sangeren og sangskriveren sine egne slag, fejltagelser og afgørende lærdomme i et tumultiøst liv i offentligheden og bag kulissen. Og hun undersøger, hvordan de forbinder sig til en større frihedskamp, der i hendes levetid har skiftet titel og strategier igen og igen og nu atter befinder sig i en vanskelig, men vigtig brydningstid, som skal bruges til det gode."

Mere om: