4. mar. 2025
Af Majken Munk

Var med i Kærlighed hvor kragerne vender 2024: Sådan går det dem i dag

Tobias, Rasmus, Benjamin og Anders i "Kærlighed hvor kragerne vender"
Tobias, Rasmus, Benjamin og Anders i "Kærlighed hvor kragerne vender"
Foto: Anders Brohus/ TV 2
Anders, Benjamin, Tobias og Rasmus var med i ”Kærlighed hvor kragerne vender” sidste år, hvor der opstod kærlighed. Sådan går det dem i dag.

I foråret sidste år kunne seerne på TV 2 følge med i fire fynske singlemænds jagt på at finde den eneste ende.

Her stod Anders, Benjamin, Tobias og Rasmus, der egentlig er jyde, men boede på Fyn, klar til at date en masse kvinder i håbet om at blive ramt af amors pil.

Heldigvis skete det i programmet.

Siden har meget vand løbet igennem åen for de fire medvirkende.

Anders fik i TV 2-programmet øjnene op for Emilie, og det må siges, at der opstod sød musik.

Parret faldt for hinanden, og de startede et liv sammen i tiden efter optagelserne. Fra begyndelsen af 2025 flyttede Emilie ind hos Anders.

I november kunne de afsløre en stor nyhed i det, at de venter deres første barn sammen.

Anders og Emilie venter en dreng, der skal komme til verden her i foråret 2025.

Da BILLED-BLADET senest talte med parret var de da også i gang med at få arrangeret lejligheden, så der er plads til den lille ny beboer, når han ankommer.

- Vi har ikke et ekstra værelse, men vi har et ret stort soveværelse og stue. Vi er begyndt at arrangere, hvordan det skulle være, fortalte Emilie i januar 2025.

Anders og Emilie, der fandt sammen i TV 2-programmet "Kærlighed hvor kragerne vender" i 2024, skal være forældre. BILLED-BLADET har fået tilladelse til at bringe billederne.
Anders og Emilie, der fandt sammen i TV 2-programmet "Kærlighed hvor kragerne vender" i 2024, skal være forældre til foråret.
Foto: Privat

I programmet fulgte Tobias sit hjerte og valgte Sandra. De fortsatte med at date hinanden efter optagelserne, og de gav det flere forsøg på at finde melodien, men det lykkedes ikke. De gik fra hinanden i december 2024.

Siden har lykken desværre ikke tilsmilet Tobias. Det kunne han fortælle, da BILLED-BLADET mødte ham i januar.

- Jeg har ikke lige mødt nogen endnu, fortalte han.

For ham har det været en fornøjelse at date på tv, og derfor udelukker han ikke, at han gør det igen.

- Jeg synes, det kunne være meget sjovt med et andet datingprogram. Sådan noget som ”Bachelorette” eller noget i den dur tænker jeg kunne være meget sjovt, fortalte han.

Blu Productions. Kærlighed hvor kragerne vender. Langeland. Kærlighed hvor kragerne vender 2024 Tobias
Tobias
Foto: Anders Brohus/ TV 2

Rasmus bestemmer sig for at vælge Sofie i TV 2-programmet, og selv om de indledningsvis ikke mærker de store romantiske følelser, prøver de det af.

Desværre indser de begge to, at de bare fungerer bedre på et venskabeligt plan.

Siden har Rasmus uddannet sig til maskinmester, og det har taget meget af hans tid. Alligevel er der én, der har stjålet hans hjerte.

- Det har stået lidt stille, nu hvor jeg har skullet færdiggøre min uddannelse, men jeg ser da én. Det er på et meget tidligt stadie, fortalte Rasmus, da BILLED-BLADET mødte ham i januar.

Blu. Kærlighed hvor kragerne vender. Kærlighed hvor kragerne vender 2024 Rasmus
Rasmus
Foto: Anders Brohus/ TV 2

For Benjamin ender programmet med at han vælger Kaya til, og de ser også noget til hinanden.

Der sker dog en markant ændring i Benjamins liv, da han er ude for en alvorlig arbejdsulykke, der efterlader ham med varige mén.

Den livsomvæltning fylder så meget i Benjamins liv, at han og Kaya beslutter at stoppe forholdet til hinanden.

Siden har Benjamin på sin Instagram delt indblik i det liv, han lever.

Blu. Kærlighed hvor kragerne vender. Kærlighed hvor kragerne vender 2024 Benjamin
Benjamin
Foto: Anders Brohus/ TV 2

Han har efter arbejdsulykken fået konstateret PTSD, og han er ærlig om, at det både går op og ned.

Mere om: