9. mar. 2025
Af Karina Didriksen

Peter Mygind var på ferie med hustruen, da det skete: Kunne næsten ikke tro det

Peter Mygind.
Peter Mygind.
Foto: Henrik Petit/TV 2
”Sommerdahl”-stjernen Peter Mygind er blevet på populær, at han bliver genkendt i hele verden.

Da Peter Mygind landede rollen som chefefterforskeren Dan Sommerdahl i TV 2 Charlie-serien ”Sommerdahl”, havde han aldrig nogensinde drømt om, hvad det ville føre til.

Den danske krimiserie er blevet så populær, at den i dag bliver sendt i over 100 lande.

Den store succes har medført, at Peter Mygind konstant bliver genkendt, når han er ude at rejse – også steder, han ikke lige havde regnet med.

- Jeg var på ferie med min hustru, Lise, på Korsika efter sidste sæson, hvor jeg lige skulle trække vejret lidt. Da vi lander på Korsika og venter på vores kufferter, kommer der en lille franskmand hen og siger ”Kommissar”, fortæller Peter Mygind til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Han har været i Helsingør to gange på grund af vores serie, og det er altså rørende, at vi har skabt et univers, som folk har forelsket sig i.

”Sommerdahl” er også et kæmpe hit i Tyskland, hvor den sendes på ZDF.

- Det, at jeg er havnet i en serie, som nu kører på sjette år, er fuldstændig vildt. Det er jo på ingen måde normalt i Danmark, men det er det, når jeg sidder nede i Tyskland med vores tyske samarbejdspartnere, forklarer Peter Mygind og tilføjer med et smil:

- Mange af deres serier kører jo i 20-30 år, så de synes bare, at vi skal lave ”Sommerdahl” i 10-15 år!

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-06/dc2912da-9f91-40ca-9831-4c592cb199f3.jpg
Stjernerne i krimiserien "Sommerdahl".
Foto: Henrik Petit/TV 2

Sæson 6 af "Sommerdahl" sendes søndage på TV 2 Charlie.

Mere om: