
Fornem begivenhed venter: Dronning Mary i selskab med en perlerække af kendte navne

Dronning Mary deltager i Hjerteforeningens prisoverrækkelse 2025, og den festlige og vigtige begivenhed finder sted onsdag eftermiddag den 12. marts på Hotel d’Angleterre i København.
Højdepunktet bliver, når dronning Mary i Palmehaven på d’Angleterre overrækker Hjerteprisen for at anerkende en person eller en gruppe for dennes enestående indsats i kampen mod hjertesygdom.

Dronning Mary i godt selskab
Dronning Mary er ikke det eneste prominente navn på gæstelisten til prisfesten.
Der vil også være deltagelse fra en række ambassadører for Hjerteforeningen og andre kendte danskere.

Det ventes, at Birthe Kjær, Basim, Charlotte Bircow, Julie Agnete Vang, Kenneth M. Christensen, Thomas Evers Poulsen, Julia Sofia, Melvin Kakooza og Carolyne Rasmussen samt Mia Wagner er med, når det går løs på Hotel d’Angleterre.
