11. mar. 2025
Af Marianne Singer

Kong Frederik og dronning Mary festede til langt ud på natten: Men her sluttede det langt fra

Kongeparret. 
Kongeparret.
Foto: Martin Høien
Stemningen var så forrygende til Aftenselskab for kunst og kultur på Christiansborg Slot sidst i februar, at festen fortsatte til langt ud på natten.

Det blev på alle måder en kæmpe succes for kong Frederik og dronning Mary, da de den 28. februar inviterede kendte personligheder indenfor blandt andet film-, teater-, billedkunst-, litteratur- og gastronomiens verden til Aftenselskab for kunst og kultur på Christiansborg Slot i hjertet af København.

Efter en lidt mere formel start, hvor kongeparret og dronning Margrethe bød deres mange gæster velkommen i Fløjlsgemakket og en udsøgt middag i Riddersalen samt en omgang lanciers, blev det hele hurtigt mere afslappet.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-11/20250228_HAN9644-3-2.jpg
Kongeparret i højt humør som værter ved aftenselskabet.
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-11/20250228_JSU2804-1-2-2.jpg
Sofie Torp og Morten Hee Andersen under middagen.
Foto: Jesper Sunesen
https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-11/20250228_JSU4559-1.jpg
Rapperen Tessa.
Foto: Jesper Sunesen
https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-11/20250228_JSU5660-2-2.jpg
Malte Ebert og håndboldstjernen Mathias Gidsel.
Foto: Jesper Sunesen

Dronning Mary var sammen med skuespiller Dar Salim den første på dansegulvet, da et danseband begyndte at spille de største hits fra 80'erne og 90'erne.

Herefter blev der danset og hyggesnakket løs samt drukket lækre cocktails, og ved et-tiden blev der kørt en pølsevogn ind i salen, så man kunne få lidt natmad.

Festen var så forrygende og stemningen så fed, at både kongeparret og gæsterne havde lyst til at fortsætte til langt ud på natten.

Således forlod kong Frederik og dronning Mary først festen ved 2.00-tiden, på fornem vis til en messingfanfare, højst sandsynligt spillet af Den Kongelige Livgardes Musikkorps.

Men det betød ikke, at gæsterne ikke måtte fortsætte lidt længere endnu.

Og de havde tydeligvis ikke lyst til allerede at gå hjem, så de sidste gæster forlod først Christiansborg ved 3.00-tiden.

Mere om: