12. mar. 2025
Af Christinna Braun

Rørende afsløring efter 22-årig prins’ død: Fik sagt farvel til hele familien

Prins Frederik, prinsesse Julie, prinsesse Charlotte og prins Robert i 2020.
Prins Frederik, prinsesse Julie, prinsesse Charlotte og prins Robert i 2020.
Foto: Agence/Ritzau Scanpix
Prins Frederik af Luxembourg døde den 1. marts.

En hjerteskærende nyhed tikkede forleden ind.

Prins Frederik af Luxembourg var død, kun 22 år gammel.

Prinsen, som er søn af prins Robert (fætter til Luxembourgs storhertug Henri) og hustruen Julie, blev født med den sjældne mitokondriesygdom POLG. Han blev dog først diagnosticeret som 14-årig.

Sygdommen er meget sjælden, og symptomerne kan være alt fra muskelsvaghed og epilepsi til organsvigt.

Prins Frederik stiftede fonden POLG for at hjælpe andre med sygdommen.

Det er på fondens hjemmeside, prinsens far, prins Robert, skriver et hjerteskærende brev efter Frederiks død.

Her skriver prins Robert, at den kun 22-årige Frederik nåede at sige farvel til familien, før han trak vejret for sidste gang.

"Sidste fredag, den 28. februar, på ”Sjældne Sygdomme-dagen”, kaldte vores elskede søn os ind på sit værelse for at snakke med ham en sidste gang. Frederik fandt styrken og modet til at sige farvel til os alle på skift – hans bror, Alexander; hans søster, Charlotte; mig; hans tre fætre, Charly, Louis og Donall; hans svoger, Mansour; og til slut, hans faster Charlotte og onkel Mark. Han havde allerede delt alt, hvad der var i hans hjerte, med sin vidunderlige mor, som har ikke har forladt hans side i 15 år. Efter han havde sagt farvel til os alle hver især – nogle af dem var venlige, nogle kloge, andre lærerige – på ægte Frederik-manér, fortalte han foran os alle en sidste vittighed, som vil vare ved i familien. Selv i hans sidste tid har hans humor og hans uendelige medfølelse empati efterladt os med et sidste grin… for at muntre os alle”, skriver prins Robert om sønnen.

Prins Robert er fætter til Luxembourgs storhertug Henri, og han er nummer 15 i tronfølgen. Nu afdøde prins Frederik var nummer 17.

Prins Robert og prinsesse Julie har sammen børnene prinsesse Charlotte, prins Alexandre og prins Frederik.

Mere om: