14. mar. 2025
Af Caroline Andersen

Efter udmelding om længere pause: Viktor Axelsen ramt af nervesmerter

Natalia Rohde og Viktor Axelsen
Natalia Rohde og Viktor Axelsen
Foto: Claus Fisker
Viktor Axelsen melder ud om overraskende nyt, som gør, at han skal have en længere pause fra sporten.

31-årige Viktor Axelsen kom med slående nyt, da han onsdag tabte ved første runde i All England-turneringen.

Han meldte nemlig ud, at han skulle have en længere pause - og her ville han ikke komme ind på årsagen.

Men nu har Viktor Axelsen lavet et skriv på sine sociale medier, hvor han kommenterer på årsagen til pausen.

- Jeg har døjet med alvorlige ryg-/nervesmerter i flere måneder nu, og der er bare for mange dage, hvor min krop ikke tillader mig at bevæge mig ordentligt på dette tidspunkt, skriver badmintonstjernen i en story på Instagram, hvor han tilføjer:

- Jeg er dog overbevist om, at jeg, sammen med de fantastiske mennesker omkring mig, vil finde en løsning for at komme videre på den bedst mulige måde, lyder det fra Viktor Axelsen, som har vundet VM i badminton to gange.

Viktor Axelsen danner privat par med badmintonspilleren Natalia Koch Rohde, som han har to børn med, Vega, 4 og Aya, 2.

Mere om: