
Ærlig Stine Bjerre Mortensen: Har længe gået med en drøm

TV 2-profilen Stine Bjerre Mortensen er allerede nu ved at tage hul på forberedelserne til en travl sommer, der byder på en kæmpe udfordring.
Stine Bjerre Mortensen er sat på holdet, der skal dække Tour de France, og hun erstatter Michael Stærke.
I et interview med Ekstra Bladet, fortæller TV 2-værten, at hun i ret lang tid har gået med en drøm om at komme med på Tour-holdet til sommer.
Stine og hendes chef har været i dialog om Tour de France i nogle år, og i år passede det hele altså som hånd i handske.

Stine Bjerre Mortensen er klar
Det er første gang, at Stine Bjerre Mortensen skal afsted til Tour de France for TV 2, men hun har et godt indblik i cykelsporten.
Før karrieren på TV 2 arbejdede hun for Bjarne Riis' cykelhold Saxo Bank, og i den forbindelse var hun med til Tour de France.
- Siden da har jeg egentlig gået lidt med en drøm i maven om at opleve det igen, når det passede ind med familie. Det gør det egentlig i år, siger Stine blandt andet.
