
Eksperterne forudser gruppepres: En af disse grupper må forlade X factor

De har optrådt med sang og dans fredag efter fredag.
Men ifølge eksperterne fra Danske Spil skal især to af grupperne nyde deres optræden ekstra meget i aften. For en af dem bliver det nemlig sidste gang, at de står på scenen.
Mens en af grupperne formentlig kan ånde lettet op, vil de to andre stå i kamp til stregen, hvis det går, som Danske Spil spår.
Indtil videre er det gået godt for de tre grupper, som er med i X Factor – men i aften er det slut med harmonien. Det er oddssætter hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen, overbevist om.
Han er ikke bekymret for Simon Kvamms gruppe, 9000 HÅB, men han synes, det ser sort ud for Oh Lands Darling og Thomas Blachmans Blomster Bror.
- Både Darling og Blomster Bror har overlevet en tur i farezonen, og vi er ret sikre på, at det står mellem de to, når der skal stemmes en hjem i aften. Nej, ikke ’ret sikre’: Det bliver 100 procent sikkert en af disse to. Det er vi helt overbeviste om, siger han.
Eksperterne har hidtil vurderet, at Blomster Bror var i fare for at ryge ud, men sadlede i sidste uge lidt om, da Danske Spil erklærede Blomster Bror for vaskeægte seerdarlings. Den status har brødreparret nu igen fået taget fra sig.

Til gengæld er oddssætter hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen, overhovedet ikke er sikker på, hvem af de to grupper der så får lov at vende tilbage næste fredag.
- Den er simpelthen fifty/fifty. Det kommer an på, hvem der har de bedste nerver til at modstå gruppepresset. Det vil tiden vise, siger han.

I aftenens udsendelse skal alle deltagerne synge sange under temaet 'København'.
Darling skal synge sangen 'Østerbro svømmehal' af Kim Larsen, mens Blomster Bror skal synge 'Valby bakke' af Peter Sommer.
Fredag bliver vi klogere på, hvilken gruppe der formentlig må forlade konkurrencen. Vi må dog vente lidt længere på at se, hvem den endelige vinder af X Factor 2025 bliver. Hos Danske Spil er eksperterne stadig enige om, at alt tyder på, at Leslie løber med sejren.
Danske Spil vurderer lige nu, at hun har hele 70 procents chance for at løbe med sejren. Det er også hende, som flest af deres kunder tror på.