17. mar. 2025
Af Helle Skram de Fries

Graviditetsvært Nanna: Får alligevel en vigtig rolle hos Morten Kjeldgaard og Frederik Hauns tvillinger

Nanna Myssing Brandt.
Nanna Myssing Brandt.
Foto: Martin Høien.
Nanna Myssing Brandt kommer alligevel ikke til at slippe pigerne helt efter fødslen.

Projektet var at bære de to piger og aflevere dem efter fødslen, men Nanna Brandt kommer alligevel ikke til at slippe tvillingerne helt.

DR-dokumentaren ”Far, far & børn” sluttede i femte afsnit, der blev sendt 17. marts, med fødslen 27. september 2024 af tvillingerne Nora og Emma.

Et rørende program, hvor to små mirakler kommer til verden. Med mange rørende scener.

Blandt andre, da Nanna efter fødslen bliver kørt væk til en opvågningsstue, mens Morten Kjeldgaard og Frederik Haun sidder med hver en lille, nyfødt pige i armene.

Morten Kjeldgaard og Frederik Haun med de nyfødte piger.
Morten Kjeldgaard og Frederik Haun med de nyfødte piger.
Foto: Kristian Krog Kæmsgaard.

Skal ikke ammes

Pigerne skal ikke ammes, for Nanna skal ikke være mor. For hende slutter projektet her. Hun siger ærligt, at hun savner processen, der har været lang og intens.

Netop så intens, at både Nanna, hendes mand Frederik og deres to sønner, Vilfred og Hugo har fået et venskab med Morten og Frederik.

Nanna Myssing Brandt og Frederik Myssing Horst.
Nanna Myssing Brandt og Frederik Myssing Horst.
Foto: Martin Høien.

Da Nanna er kommet til hægterne på hospitalet, vil hun gerne se pigerne, og Morten og Frederik lover også at sende billeder hver dag.

Efter de er kommet hjem med pigerne, ser man også, at Nanna kommer på besøg med sin familie.

Nanna Brandt med den ene tvilling.
Nanna Brandt med den ene tvilling.
Foto: Morten Krüger/DR.

Moster Nanna

- Nanna bliver en slags tante/moster. Hun bliver en stor del af pigernes liv – og et kæmpe forbillede, forklarer Frederik Haun.

Nannas mand, Frederik Myssing Horst, fortæller, at parrets to sønner, der har oplevet deres mor være gravid med pigerne, nok vil få en rolle som fætre og betragte pigerne som en slags kusiner.

Så selv om Nanna ikke er mor og på ingen måde føler den form for tilknytning til pigerne, så bliver hun og hendes familie en vigtig del af deres liv.

Nanna Brandt sammen med Frederik, Morten og tvillingerne.
Nanna Brandt sammen med Frederik, Morten og tvillingerne.
Foto: Morten Krüger/DR.

Mere om: