
Nye gallafotos af prins Joachim og prinsesse Marie: Er taget lige før stort øjeblik

Det var en glædelig nyhed, da det danske kongehus tirsdag delte nye billeder af prins Joachim og prinsesse Marie.

Prinseparret har stillet op til nye gallaportrætter, der altså nu er udgivet.
Gallaportrætterne er taget af fotograf Les Kaner, der tidligere har taget fotos af både prins Joachim og dronning Margrethe.
De nye billeder kommer omtrent seks år efter, at de seneste gallaportrætter af prins Joachim og prinsesse Marie blev offentliggjort i 2019. De blev taget i forbindelse med prinsens 50-års fødselsdag.
Kongehuset har meddelt, at de nye officielle portrætter anvendes af dem samt de organisationer og institutioner, som prins Joachim og prinsesse Marie er protektorer for.
De nye gallaportrætter kommer også til at fungere som prinsen og prinsessens officielle gaver.
Billederne er taget i momentet før et stort øjeblik, som prins Joachim og prinsesse Marie var en del af.
Kongehuset afslører nemlig, at de nye gallaportrætter er taget på Amalienborg forud for, at prins Joachim og prinsesse Marie deltog i årets nytårstaffel.
Det forklarer også, parrets påklædning som jo – sjovt nok – er det samme, som de havde på til nytårstaflet.
Prinsesse Maries kongeblå kjole er lavet af Rikke Gudnitz.
Prins Joachim er i Hærens gallauniform.
