
Premiere på Hele Vejen: Kendte flokkedes til den røde løber
Onsdag aften var der gallapremiere på en vaskeægte dansk actionthriller, nemlig ”Hele vejen”.
I hovedrollen kan man opleve Afshin Firouzi, der er stormet frem som skuespiller inden for de seneste år, hvor man har kunnet opleve ham i blandt andet ”Den grænseløse”, ”Graverne” og ”Dag og nat”.

Nu er han atter aktuel, og denne gang spiller han Cairo, der er en tidligere kriminel, og som nu arbejder som bandeexit-medarbejder. Han forsøger at finde sin nevø, Hamza, der er forsvundet, og derfor opsøger Cairo sin dystre fortid, hvilket efterhånden fører ham tilbage til Københavns kriminelle underverden.
Blandt de øvrige medvirkende er Charlotte Fich, Stephanie León og Kenneth M. Christensen.
Filmen kan opleves i biograferne fra den 3. april, men en masse tog forskud på glæderne, da der onsdag aften var gallapremiere. Se de mange kendte gæster på den røde løber i galleriet herover.
