
Hjemmelavet kort fra sønnerne til prinsesse Eugenie afslører royale kælenavne

Søndag 30. april var det Mors Dag i Storbritannien, og en af de heldige mødre, der blev begavet, var prinsesse Eugenie.
Sammen med gemalen Jack Brooksbank har hun sønnerne August, 3, og Ernest, 1.
På sin Instagramprofil viser prinsesse Eugenie blandt andet et billede af et hjemmelavet, hjerteformet kort, der oser af børnekreativitet.
Og så får man også et hint om, hvad August og Ernest muligvis kaldes af familien - der står nemlig "Ernie" og "Augie" nederst på det kunstfærdige kort.
Ud over at forevige Mors Dags-kortet har prinsesse Eugenie også delt et sødt billede af en højtlæsningssituation samt et billede af hende og mor hertuginde Sarah Ferguson.
Billederne er ledsaget af teksten "Happy Mother's Day from this proud mama and daughter xxxx 💕 💕" og kan ses i opslaget HER.


