
Efter 12 dage i tempel: Simi Jan holdt sig væk fra nyhederne
I TV 2-programmet ”Shaolin” oplevede Simi Jan noget, hun ikke havde prøvet før: At være fuldstændig afskåret fra sin telefon i 12 dage.
Det viste sig at være en befrielse for den erfarne journalist og udenrigskorrespondent.
- Jeg savnede ikke min telefon, og da jeg fik den tilbage, tændte jeg den ikke. Jeg ville ikke ødelægge den magiske oplevelse, fortæller hun.
Selv efter hjemkomsten holdt hun fast i roen. Hun bad sin mand Allan om ikke at opdatere hende på verdenssituationen, og hun ventede flere dage med at tjekke nyheder og mails.
- Det giver mig uro med alt det, der sker i verden lige nu, som jeg jo er vant til at følge med i. Men jeg kan mærke, hvilken ro det giver mig, når jeg ikke forholder mig til det – og det er jo også ude af min kontrol, fortæller Simi Jan.
Hør hende sætte flere ord på det i videoen i toppen af artiklen.
Du kan se ”Shaolin” hver mandag på TV 2 og TV 2 Play.

