6. apr. 2025
Af Pelle Rigtrup

Dropper X Factor: Simon Kvamm stopper som dommer

Simon Kvamm.
Simon Kvamm.
Foto: Gregers Overvad
Efter tre sæsoner har Simon Kvamm valgt at stoppe som dommer i det populære program "X Factor".

Når "X Factor" vender tilbage i 2026, bliver det uden Simon Kvamm ved dommerbordet.

Det afslører hitmageren i et længere opslag på Instagram.

- Hold kæft det har været tre fede højskole-ophold! Men X Factor 2025 bliver min sidste sæson for denne gang, indleder han opslaget.

Herefter skriver han, at han har behov for at bruge sit kreative brændstof på sine egne projekter, hvorefter han takker alt fra meddommere til deltagere og folkene bag programmet.

Han skriver, at han allerede gav TV2 beskeden for et par måneder siden, men for ikke at fjerne fokus fra showet har han ventet med at melde det ud.

I løbet af de tre år, han var dommer, nåede Simon Kvamm at vinde programmet to gange med henholdsvis ROSÉL og Helena Frank, mens det i år blev til andenplads med 9000 HÅB.

Mere om: