7. apr. 2025
Af Caroline Andersen

Nærmest et kunstværk: Han skrev den første fødselsdagshilsen til prinsesse Isabella

Prinsesse Isabella.
Prinsesse Isabella.
Foto: Hanne Juul
Der er en helt særlig hilsen i prinsesse Isabellas gæstebog, som er et stykke kunst i sig selv.

Aarhus Kommune har haft besøg af en helt særlig gæst, der med blæk og pen har skrevet den første hilsen i prinsesse Isabellas gæstebog.

Abonnement på BILLED-BLADET

Det var ingen ringere end kalligrafen Simon Aalbæk, der med stor entusiasme og kunstnerisk flair satte sin signatur i gæstebogen til den royale fødselar.

Simon, der er ekspert i kalligrafi, tog toget hele vejen fra Odense for at bidrage med sin unikke håndskrift til begivenheden.

Med sig havde han en kuffert fyldt med det nødvendige udstyr: blæk, pen, sæbevand og en række andre redskaber, der alle spillede en vigtig rolle i at skabe det perfekte resultat.

I en video delt af Aarhus Kommune kunne man tydeligt mærke Simons begejstring for sin kunstform, hvor han med sirlige bogstaver skrev en hilsen til prinsesse Isabella.

Men det stopper ikke ved Simons hilsen.

Fra fredag den 4. april til torsdag den 10. april er det muligt for alle borgere at komme forbi Aarhus Rådhus og skrive deres egen, personlige hilsen til prinsesse Isabella.

Skulle man have lyst til at hilse på prinsesse Isabella og hendes familie personligt, er der også en chance for det.

Fredag den 11. april vil prinsessen og hendes familie være til stede på Rådhuspladsen fra kl. 13.30 til 14.00, hvor der vil være mulighed for at byde dem velkommen med vink og en fødselsdagssang.

Mere om: