
Efter chok-melding: Her er Simon Kvamms vilde plan

I weekenden meddelte Simon Kvamm på overraskende vis, at han har valgt at stoppe som ”X Factor”-dommer efter tre sæsoner.
Nu har musikeren delt sine næste planer, og de er ret vilde!
Det gør han i et opslag på Instagram.
For halvanden måned siden annoncerede Simon Kvamm sin kirketour ”ALLE SANGENE”, og på grund af den store succes har han valgt at udvide med en ekstra koncert.
Det kommer til at foregå i Royal Arena den 6. februar 2026.
Det betyder, at Royal Arena bliver omdannet til en kæmpe kirke for en aften. Alt sammen i den gode sags tjeneste.
I opslaget skriver musikeren, at han vil donere en del af billetindtægterne til Folkekirkens Nødhjælp.
- I en tid hvor magthaverne, med den amerikanske regering i front, vælger at spare voldsomt på nødhjælpen til verdens svageste, får jeg trang til at bidrage, skriver han i opslaget.
- Jeg bilder mig ikke ind at det ændrer noget grundlæggende ved verdensbalancen, men jeg tænker godt det kan gøre en lille reel forskel at sende en halv million kroner i retning af de mennesker i nød, der rammes hårdest af de dramatiske nedskæringer.
Den særlige kirkekoncert i Royal Arena bliver også lidt anderledes fra resten af kirketouren. Simon Kvamm skriver i opslaget, at han inviterer venner og kolleger med på scenen.
Læs hele opslaget her.

