9. apr. 2025
Af Karina Didriksen

Mette Bluhme Rieck kan se en klar fordel ved kærestens nye job: Det er helt genialt!

Mette Bluhme Rieck og Kasper Nielsen.
Mette Bluhme Rieck og Kasper Nielsen.
Foto: Mikael Rieck
DR-værten Mette Bluhme Riecks kæreste, Kasper Nielsen, er sprunget ud som selvstændig, og det har ændret deres familieliv.

Mette Bluhme Rieck er stolt af kæresten Kasper Nielsen, som er sprunget ud som selvstændig.

Han har startet firmaet ArtSolo og har masser at se til.

- Det er spændende, men også udfordrende efter at have været auktionsmand i 30 år, fortalte Kasper Nielsen, da BILLED-BLADET mødte parret til premieren på Cirkus Arena, og fortsatte:

- Men der er ingen tvivl om, at der er mere fleksibilitet i det, for man kan tilrettelægge sin hverdag på en helt anden måde, og det føles faktisk rart.

Mette Bluhme Rieck jokede med, at hun kan se en klar fordel i, at hendes kæreste nu arbejder hjemmefra.

- Kasper kan godt lide, at der er ryddet op, når han skal arbejde, sagde DR-værten og tilføjede med et grin:

- Og det er jo fedt, for når han arbejder hjemmefra, er han nødt til at hjælpe med at rydde op derhjemme. Det er helt genialt!

Parret var i cirkus med sønnerne Viggo, 6, og Bille, 3.

Kendte gæster med familier til premieren på Cirkus Arena
Kendte gæster med familier til premieren på Cirkus Arena. Her er det Mette Bluhme Rieck med manden Kasper og deres to børn Viggo og Bille
Foto: Hanne Juul

Mere om: