11. apr. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Prinsesse Isabella fik en fornem gave: Der ligger et lignende i farmors smykkeskrin

Se prinsesse Isabellas reaktion, da hun modtog en fin 18-års gave fra Aarhus.
Video: Kaspar Wenstrup
Prinsesse Isabella fik et smykke, der trækker tråde til dronning Margrethe.

Prinsesse Isabella har fået en fin gave fra Aarhus i anledning af sin 18-års fødselsdag.

Nemlig et smukt guldarmbånd i 14 karat guld, der er lavet af den lokale guldsmed Trine Wilkens.

Designeren beskriver, at armbåndet repræsenterer dualiteten i det moderne og det traditionelle – præcis som prinsessen, der nu er ung voksen i et moderne samfund, men også en del af et traditionsrigt kongehus.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-11/_HAN7446.jpg
Prinsesse Isabella modtager den fine gave.
Foto: Hanne Juul

Armbåndet er kreeret med en teknik, der ifølge designeren kan spores tilbage til arkæologiske fund fra Romerriget.

Og der ligger faktisk allerede et lignende smykke i et kongeligt smykkeskrin.

Trine Wilkens stod nemlig også bag en halskæde, som dronning Margrethe fik i gave fra Aarhus i anledning af hendes 50-års regeringsjubilæum.

Og designeren havde brugt samme teknik til dronning Margrethes halskæde som nu til prinsesse Isabellas armbånd. Se et billede af dronning Margrethes halskæde HER.

Mere om: