
Prinsesse Isabella gør som et utal af andre: Disse kendte og kongelige er også med i klubben

Den 21. april fylder prinsesse Isabella 18 år, og i denne uge så vi hende for alvor træde frem i spotlyset.
Anledningen var, at Aarhus Kommune fredag tog hul på fødselsdagsfejringen af kongeparrets ældste datter, som strålede ved ankomsten til rådhuset.

Prinsesse Isabella har helt sikkert set frem til dagen, hvor alt var timet og tilrettelagt, og selv havde hun gjorde meget ud af sit look.
Ofte har vi set prinsesse Isabella låne noget af sin mors flotte tøj, men i denne uge så vi for første gang prinsessen i et sæt designet til hende. Det er Soeren Le Schmidt, der står bag det lyseblå sæt, og prinsesse Isabella bliver dermed en del af den efterhånden meget store ’klub’ af kendte og kongelige kvinder, som er glade for Soeren Le Schmidts design.

Dronning Mary har båret hans designs flere gange. Det hele begyndte, da hun op til nytårstaflet i 2018 specifikt bad ham om at sy en kjole til hende, og siden har hun 'brugt' ham flere gange. Ikke mindst til tronskiftet sidste år.
Soeren Le Schmidt er de seneste år blevet mere og mere populær, og for eksempel så vi også sidste år, at svenske prinsesse Sofia dukkede op i hans design.
Nu er prinsesse Isabella hoppet med på bølgen, og i galleriet herover kan man se nogle af de mange designs, som Soeren Le Schmidt gennem tiden har skabt til kendte og kongelige kvinder.
