13. apr. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Løvens Hule: Derfor overvejer Louise Herping Ellegaard at trække sig

Louise Herping Ellergaard (anden fra venstre) og de andre investorer i "Løvens Hule". 
Louise Herping Ellergaard (anden fra venstre) og de andre investorer i "Løvens Hule".
Foto: Henrik Ohsten/DR
Louise Herping Ellegaard er ikke nødvendigvis at finde blandt investorerne, hvis der kommer en ny sæson af "Løvens Hule".

Det er 10 år siden, der var premiere på den allerførste sæson af ”Løvens Hule”, som har været en stor seersucces for DR.

Flere hundrede håbefulde iværksættere er trådt ind foran løverne og ikke mindst tv-seerne i håb om at få en investering, og i årenes løb har mange forskellige investorer bidt på.

Louise Herping Ellegaard kan lige nu for tredje sæson i træk opleves i ”Løvens Hule”, men det er ikke givet, at hun vender tilbage igen i en eventuelt kommende sæson 11.

- Jeg skal lige mærke efter. Det er meget voldsomt, når vi bliver vist på tv. Alle vil have en bid af en, så jeg tror, at alle 'løver' stopper op og mærker efter og lige tager et par glas rødvin, og så finder man ud af, om man fortsætter. Jeg ved det ikke endnu, sagde hun, da Ekstra Bladet tidligere på ugen mødte hende til en premiere.

”Løvens Hule” kan ses hver torsdag. Det er endnu ikke annonceret, om der kommer en ny sæson næste år.

Mere om: