15. apr. 2025
Af Karina Didriksen

Det er vist ikke tilfældigt! Denne sang skal synges for prinsesse Isabella

Prinsesse Isabella.
Prinsesse Isabella.
Foto: Hanne Juul
Der skal synges en helt særlig sang under prinsesse Isabellas fødselsdagsforestilling i Det Kongelige Teater.

Prinsesse Isabella kan se frem til en festlig og musikalsk aften i Det Kongelige Teater tirsdag aften, hvor hun bliver fejret med en fødselsdagsforestilling.

Kongehuset har netop offentliggjort programmet for aftenen, der holdes i anledning af prinsessens 18-års fødselsdag.

Her er der særligt én ting, det springer i øjnene. Der skal nemlig synges en sang for prinsesse Isabella, der nok ikke er helt tilfældig.

Efter en pause halvvejs i programmet, indledes del 2 med sangen ”Regndans”.

Hittet er fra 1985 og blev oprindeligt sunget af Danseorkestret.

Men i Det Kongelige Teater bliver den sunget af UngKlang, der er et vokalensemble bestående af unge kvinder med en fælles fortid i DR Pigekoret.

Teksten til ”Regndans” lyder således:

”Sommersolen brænder på det tørre ørkensand

Isabella ser mod himlen, Isabella ser sit land

Landet ligger tørt og stille, venter på et tegn

Hvert et frø og hver en plante venter kun på regn

Jeg tror, du kan og vil, og jeg ved

Du ka' danse jorden grøn til liv og kærlighed

Dans, dans så regnen falder ned

Dans, Isabella, dans”.

Der bliver altså sunget om en pige ved navn Isabella i det populære 80’er hit, og dermed passer den altså helt perfekt til prinsesse Isabellas fødselsdagsfejring.

Mere om: